Levering og returnering

Dette dokument vil gennemgå Danskdata ApS’ generelle forretningsbetingelser. Ved at indgå i samhandel med Leverandøren, erklærer Kunden sig enig i og bekendt med nærværende dokument.

1. Generelt
1.1. Forretningsbetingelserne er de gældende betingelser for samhandel mellem Kunden og Danskdata IVS. Når Kunden indgår en handel, en Hostingaftale eller Abonnementsaftale med Danskdata IVS, erklærer Kunden sig enig i og bekendt med nærværende forretningsbetingelser.
1.2. Danskdata IVS forbeholder sig retten til løbende at foretage ændringer i forretningsbetingelserne uden forudgående varsel, dog med en forudsætning om, at de opdaterede og gældende forretningsbetingelser altid er tilgængelige på Danskdata IVS’ hjemmeside.
1.3. Forretningsbetingelserne er uopsigelige og bindende for Parterne i den aftaleperiode som fastlægges i Parternes aftale. Hvis der ikke er defineret nogen aftaleperiode, vil Forretningsbetingelserne være gældende indtil aftalens ophør.
1.4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Danskdata IVS’ forretningsbetingelser og Aftalen, vil Aftalen altid have forrang.
1.5. Der tages forbehold for tryk- og prisfejl på Danskdata IVS’ trykte materiale og hjemmeside.

2. Betalingsbetingelser
2.1. Løbende vederlag og andre betalinger for ydelser og løsninger betales netto inden 8 dage, medmindre andet er aftalt mellem Parterne.
2.2. Alle Danskdata IVS’ priser er oplyst i danske kroner, ekskl. moms og uden statsafgifter, ekspeditionsgebyrer og lign., medmindre andet er angivet.
2.3. Såfremt Kundens betaling ikke er Danskdata IVS i hænde rettidigt, er Danskdata IVS berettiget til at sende 1. rykker 10 dage efter betalingsfristen og 2. rykker 20 dage efter betalingsfristen. Hvis betalingen stadig ikke er Danskdata IVS i hænde efter 30 dage fra betalingsfristen, er Danskdata IVS berettiget til at suspendere produktet, samtidig med at kravet videresendes til inkassoinddrivelse. Ved alle betalings-forsinkelser er Danskdata IVS berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af faktura og rykkerbreve. Kunden får ikke refusion for perioder med suspendering, hvis disse skyldes Kundens manglende betaling.

3. Tilbud og accept
3.1. Danskdata IVS’ tilbud er som udgangspunkt gældende i 8 dage og derefter er det kun med Danskdata IVS’ accept, at tilbudsfristen kan forlænges. Først ved Parternes underskrift bliver eventuelle tilbud og alle tilhørende bilag gyldige og bindende for Parterne.

4. Levering og forsendelse
4.1. I tilfælde af væsentlig forsinkelse i forbindelse med Danskdata IVS’ levering til Kunden, orienterer Danskdata IVS Kunden om forsinkelsen uden ophold, såfremt dette er muligt.
4.2. I tilfælde, hvor Danskdata IVS er afhængig af en tredjeparts leverance, kan Danskdata IVS ikke holdes ansvarlig for forsinkelse, hvis forsinkelsen skyldes tredjepartens forhold.

5. Returnering og annullering
5.1. Efter modtagelsen af Danskdata IVS’ produkter, skal Kunden gøre opmærksom på fejl og mangler uden ophold. Såfremt manglerne skyldes forhold fra Danskdata IVS’ side, får Kunden enten udbedret fejl og mangler eller et nyt produkt uden beregning.
5.2. Ved kreditering fradrages påløbne omkostninger, dog minimum 10%. Danskdata IVS yder 8 dages returret fra fakturadato, dog er Danskdata IVS berettiget til at beregne sig et gebyr på 10% af fakturabeløbet ved returnering, ændring eller annullering af ordren. Annullering eller reduktion af ordre kan kun ske med Danskdata IVS’ godkendelse og det er yderligere en forudsætning, at Kundens vare returneres i original og ubrudt emballage.
5.3. Såfremt, at Danskdata IVS har leveret et specielt tilpasset produkt, efter bestilling fra Kunden, kan Kunden som udgangspunkt ikke returnere eller annullere bestillingen.

6. Teknisk service
6.1. Ønsker Kunden installation af eller vejledning i betjening af udstyr og programmel kan der træffes aftale om teknisk service. Teknisk service faktureres til Danskdata IVS’ gældende timesats og minimumsfakturering er pr. påbegyndt time. Opgaver uden for normal arbejdstid, dvs. kl. 9.00-17.00, afregnes med + 100%.
6.2. Har Kunden købt et klippekort på teknisk service hos Danskdata IVS, gælder følgende betingelser: Klippekortet er gyldigt i 2 år fra udstedelsesdatoen. Klippekortet kan ikke krediteres eller ombyttes til varekøb, og Danskdata IVS refunderer ikke betalinger. Mindste forbrug er 1 klip pr. servicebesøg og 1 klip ved telefon- eller fjernsupport. Klippekortet er gældende inden for normal arbejdstid, dvs. kl. 9.00-17.00. Opgaver uden for dette tidsrum afregnes med + 100%.
6.3. Danskdata IVS er fraskrevet ethvert erstatningsansvar i forbindelse med teknisk service, medmindre Danskdata IVS’ medarbejder har handlet groft uagtsomt.

7. Gentegningsprodukter og -ydelser
7.1. Medmindre andet er aftalt, er mindstesalg af gentegningsprodukter og -ydelser 3 måneder. Alle bestillinger af gentegningsprodukter og -ydelser forud faktureres for en periode på minimum 12 måneder.
7.2. Aftaler om gentegningsprodukter og -ydelser kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af perioden.
7.3. Danskdata IVS refunderer ikke betalinger, såfremt køber ønsker at opsige eller nedlægge gentegningsprodukter og -ydelser midt i perioden.
7.4. Hvis aftaler om gentegningsprodukter og -ydelser ikke skriftligt er opsagt, vil de automatisk blive gentegnet.

8. Kundens ansvar
8.1. Kunden er indforstået med at skulle overholde alle gældende love og regler i forbindelse med Kundens forretning. Kunden er ligeledes indforstået med, at Danskdata IVS ikke udøver nogen kontrol af indholdet af den information som Kunden udsender fra Danskdata IVS’ datacenter, og at det udelukkende er Kundens ansvar at sikre, at det data som Kunden sender og modtager, overholder alle gældende love og regler.
8.2. Kunden er forpligtet til at tilvejebringe alle nødvendige og behørige tilladelser og godkendelser, samt på anden måde overholder den danske lovgivning og krav fra enhver relevant offentlig myndighed, som er gældende for installation, brug og ejerskab af de ydelser der stilles til rådighed af Danskdata IVS.
8.3. Kunden er forpligtiget til selv at holde sine stamdata opdateret over for Danskdata IVS, således at adresseoplysninger, kontaktoplysninger og fakturerings-oplysninger til enhver tid er gyldige.
8.4. Kunden er forpligtet til at overholde god skik og orden ved anvendelsen af Danskdata IVS’ netværk og servere. God skik og orden betyder bredt fortolket, at Kunden ikke må benytte Danskdata IVS’ ydelser til at bryde dansk lovgivning eller på nogen måde genere andre virksomheder eller privatpersoner. Hvis Kunden er usikker på om en handling eller brug af en løsning er tilladt, er det Kundens ansvar at kontakte Danskdata IVS og efterspørge anvisning herom.
8.5. Danskdata IVS tillader opbevaring af alt data, materiel og information, der ikke er i strid med den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk og andet kontroversielt eller uetisk materiale, som ikke må forefindes på Danskdata IVS’ løsninger uden forudgående aftale. Vurderingen af, om indholdet defineres som kontroversielt, foretages af Danskdata IVS og kan resultere i at Kundens aftale bliver ophævet eller at Kundens løsning bliver lukket.

9. Udstyr og garanti
9.1. I tilfælde hvor Kunden køber udstyr af Danskdata IVS, er udstyret solgt med ejendomsforbehold, indtil Kunden har betalt den fulde købesum, inkl. eventuelle renter og ekstra omkostninger som Danskdata IVS har afholdt i forbindelse med købet.
9.2. I tilfælde hvor Kunden lejer udstyr af Danskdata IVS, er udstyret udlejet med ejendomsforbehold og vil under hele aftaleforløbet være Danskdata IVS’ ejendom.
9.3. Danskdata IVS har som udgangspunkt et års garanti, medmindre andet er skriftligt aftalt med Kunden. Garantien dækker ikke reetablering af nogen form for programmel eller data i forbindelse med garantireparation.
9.4. Såfremt, at Kunden ønsker kontinuerlig service udført på sit udstyr, kan Kunden tegne en serviceaftale hos Danskdata IVS. Hvis Kunden ikke har tegnet en serviceaftale hos Danskdata IVS, så afregnes udført service på Løsningen til gældende timesats.

10. Erstatningsansvar
10.1. Danskdata IVS kan ikke holdes erstatningsansvarlig for nogen form for indirekte tab over for den anden Part eller tredjemand, herunder dennes koncernselskaber, forhandlere, kunder eller andre interessenter.
10.2. Danskdata IVS’ erstatningsansvar kan, uanset årsagen til skaden, herunder grov uagtsomhed fra Danskdata IVS’ ansattes side eller underleverandører, aldrig overstige kr. 100.000.

11. Force majeure
11.1. Ingen af Parterne er forpligtet til at yde erstatning i tilfælde af manglende aftaleopfyldelse forårsaget af forhold der ligger uden for Parternes kontrol. I tilfælde af Force Majeure, hvor Kundens løsning ikke fungerer som aftalt i henhold til aftalen, er Kunden ikke forpligtet til at betale for løsningen i perioden hvor den ikke fungerer. Tilfælde af Force Majeure kan være lynnedslag, oversvømmelser, naturkatastrofer, manglende eller forsinket myndighedsgodkendelse, regeringsindgreb, krigshandling, ildebrand, væbnet konflikt, terrorisme, oprør, arbejdsnedlæggelse, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt Danskdata IVS’ egne medarbejdere og eventuelle underleverandører.

12. Værneting
12.1. Nærværende Forretningsbetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
12.2. Parterne forpligter sig til gennem forhandling at forsøge, at finde en mindelig løsning på konflikter, og bestræbe sig på, at gøre det på en sådan måde, at Parternes øvrige produktion og andre ydelser ikke berøres heraf.
12.3. I mangel af mindelig løsning efter forhandling, skal sagen afgøres endeligt og
bindende efter dansk ret ved en retsinstans efter Danskdata IVS’ valg, som værneting i første instans.

Følg Os På

Mandag – torsdag
09:00 – 17:00
Fredag
09:00 – 15:00

Kontakt Os

[contact-form-7 id="179" title="Kontaktformular 1"]